Herredskirken

Jørlunde Kirke er stort anlagt af en landsbykirke at være, men i vikingetidens slutning var Jørlunde faktisk en ret betydelig by. Herredet hed middelalderen igennem Jørlunde herred, skønt Jørlunde lå i dets udkant, og Jørlunde herred regnedes for at være det tættest bebyggede i den tids Nordsjælland, som var dækket af skov.

Jørlunde var en "adelby" fra jernalderen ældre end "rup'erne" (som f.eks. Slangerup). Det minder en gammel drillehistorie om, som véd at fortælle, at selveste Paradiset lå her i Jørlunde, på en eng nord for byen. Da slangen efter syndefaldet blev drevet ud, slog den sig ned på den anden side åen, dér hvor Slangerup kom til at ligge. Manden og kvinden kunne jo så ikke være dér. De måtte længere væk, og sådan opstod de to små byer nord for Slangerup: Manderup og Kvinderup.

Jørlunde Kirkes bygherre var sandsynligvis Skjalm Hvide, overhovedet for Sjællands mægtigste stormandsslægt, Hviderne. Man mener, at han o. 1100 ejede det meste af Jørlunde. Hans egen gård/borg lå på "Hagerup Øre" et par km vest for kirken. For den tids tankegang var en mand kun stor, hvis han handlede stort. Hans ære viste sig i hans værk, ikke mindst i den kirke han lod bygge. Det er også en forklaring på Jørlunde Kirkes størrelse.

Fra kirkens første århundrede stammer døbefonten og en granitgravsten, som nu ligger bag døren i våbenhuset.