Begravelse

Begravelse: Det skal du huske 

I dagene efter et dødsfald skal de pårørende tage stilling til mange spørgsmål og ordne en række praktiske forhold. Her får du en kort oversigt over de vigtigste.

Bedemand

De fleste henvender sig til en bedemand for at få hjælp til det praktiske i forbindelse med dødsfald og begravelse. Det er de pårørendes eget valg, om de vil have hjælp af en bedemand. Man kan godt selv sørge for nogle eller alle de ting, der skal ordnes. 

Da sorgen ofte er overvældende, og fordi der skal ordnes mange uvante ting på få dage, oplever de fleste dog, at det er godt at få hjælp til det praktiske. En bedemand kan hjælpe med mange af de følgende ting, som skal ordnes efter et dødsfald.

Anmeld dødsfald - dødsattest

Efter et dødsfald skal en læge tilse afdøde og skrive dødsattesten. Lægen anmelder dødsfaldet til begravelsesmyndigheden, som er sognepræsten eller kirkekontoret i det sogn, som afdøde havde bopæl i. 

Begravelse eller bisættelse

Bedemanden eller de pårørende skal anmode om begravelse eller bisættelse. Hvis de pårørende har kendskab til afdødes ønsker, har de pligt til at følge dem. Det gælder fx ønsket om begravelse (kistebegravelse på kirkegården) eller bisættelse (kremering og efterfølgende urnenedsættelse). Anmodning om ligbrænding og begravelse udfyldes ved hjælp af NemID på www.borger.dk.

Kirkelig begravelse

Når en præst medvirker, kaldes det en kirkelig begravelse eller bisættelse. Hvis afdøde var medlem af folkekirken, medvirker en præst ved begravelsen eller bisættelsen, med mindre afdøde har givet udtryk for andet. Ønsker man kirkelig begravelse eller bisættelse, tager man kontakt til kirkekontoret eller præsten for at aftale tidspunkt for begravelsen eller bisættelsen.

Samtale med præsten

Før begravelsen eller bisættelsen taler de pårørende med præsten. Ved samtalen forbereder man højtideligheden, vælger salmer og fortæller præsten om afdøde.

I samtalen kan præsten også tilbyde støtte og sjælesorg. 

Ikke medlem

Hvis afdøde ikke var medlem af folkekirken, ses det som udtryk for, at afdøde ikke ønskede en præsts medvirken. Vedkommende kan således ikke få en kirkelig begravelse, men kan blive begravet eller bisat i et kapel. Det er de pårørende selv, der står for ceremonien. Her kan man eventuelt tale med bedemanden om det praktiske arrangement.

Gravsted

De pårørende skal vælge gravsted. Tidligere stod valget mellem et traditionelt gravsted og 'de ukendtes' som fællesgrav eller plænebegravelse ofte kaldes. I dag har mange kirkegårde forskellige typer gravsteder både til kister og til urner. Mange steder tilbyder kirkegårdens ansatte at vise de pårørende rundt på kirkegården.

Man kan også få dispensation til at blive bisat et andet sted end kirkegården eller få sin aske spredt over åbent vand.

 

Hvad er kirkelig begravelse?

En kirkelig begravelse eller bisættelse er de pårørendes afsked med den døde og forkyndelsen af det kristne budskab om opstandelse, håb og trøst.

Før begravelsen taler de pårørende med præsten. Ved samtalen forbereder man begravelsen. Man fortæller præsten om afdøde og vælger salmer. I samtalen kan præsten også tilbyde støtte og sjælesorg.

Taknemmelighed og sorg

Ved en kirkelig begravelse eller bisættelse bliver der sagt tak for den dødes liv og for alt, hvad andre mennesker fik lov at dele med ham eller hende. Der bliver også sat ord på sorgen over det, vi har mistet eller aldrig fik.

At få sagt ordentligt farvel

Når man har mistet, kan man komme til den kirkelige begravelse eller bisættelse for at sige et sidste farvel. Samtidig hører vi, hvad det kristne budskab har at sige til mennesker, som sørger og savner.

Ved en begravelse eller bisættelse kaster præsten jord på kisten og beder en bøn, hvor vi takker Gud for det håb, mennesket har fået gennem Jesus´ opstandelse fra de døde. Den samme bøn bliver bedt før dåben. På den måde begynder og slutter et kristent menneskes liv på jorden med tak.

Salmer, bøn og tale

Salmerne ved en begravelse giver os billeder på opstandelse og evigt liv. Bønnerne sætter ord på sorg, savn og på håbet om, at vore døde er hos Gud. Præstens tale kan være både personlig og forkyndende. Den personlige del kan handle om det liv, vi har levet med den døde. Hvad vi som pårørende fik gennem afdøde og nu har mistet. Forkyndelsen kan handle om opstandelseshåbet og Guds løfte om at være med os både i livet og i døden.

Begravelse eller bisættelse?

En begravelse i kirken afsluttes med at kisten sænkes i jorden på kirkegården, mens en bisættelse afsluttes med, at kisten køres til krematoriet, og senere ved nedsættelsen af urnen.

Fotografering 

Det er naturligt at i gerne vil have et billede fra dagen, men vi har lidt regler vi godt vil have i følger.

For at fokus kan forblive på den kirkelige handlig, har menighedsrådet fastlagt et par retningslinjer:

    • Nøjes med at fotografere, når kisten bæres ud af kirken, og bliv på din plads når du gør det.
    • Efter handlingen vil I have mulighed for at tage billeder inde i kirken
    • Lad være med at bruge blitz
    • Hvis du har spørgsmål eller specielle ønsker, så kontakt kirketjener Gunhild Fjord på telefon 20265675