02/07/2024 0 Kommentarer
Dorte Dideriksen har fået nyt embede
Dorte Dideriksen har fået nyt embede
# Nyheder

Dorte Dideriksen har fået nyt embede
Det er med stor ærgrelse, at menighedsrådet har modtaget meddelelse om, at sognepræst Dorte Dideriksen har fået nyt embede. Dorte skal starte som sognepræst i Bredballe Sogn ved Vejle pr. 1. december.
Dortes afskedsgudstjeneste vil derfor være søndag den 26. november klokken 10:00 i Jørlunde kirke. Dorte vil desuden stadig afholde vores Julepotpourri-arrangement den 30. november klokken 14:00 i kirken, inden hun hopper på flyttebilen og drager mod Bredballe.
Menighedsrådet vil gerne takke Dorte for det gode samarbejde vi har haft i og omkring Jørlunde Kirke de sidste 4 år og samtidig ønske hende og familien alt godt i det jyske.
Jørlunde Kirke vil i det næste stykke tid blive betjent af vikarpræster indtil en ny sognepræst er ansat. Dorte har lavet alt det forarbejde der kan gøres, for at gøre overgangen så smidig som muligt. Det forventes ikke at der vil blive nogle aflysninger af allerede planlagte arrangementer.
På vegne af menighedsrådet
Jesper Hansen
Kommentarer