VALGFORSAMLINGENS FORLØB TIRSDAG D. 15. SEPTEMBER 2020 KL. 19

Valgforsamlingens forløb

Offentlighed og deltagelse i valgforsamlingen

Valgforsamlingen er offentligt tilgængelig, hvilket betyder, at alle interesserede har mulighed for at overvære valgforsamlingen. Det er kun medlemmer af folkekirken med valgret i det pågældende sogn, der har tale- og stemmeret på valgforsamlingen.

 

Kontrol af valgret og valgbarhed

Inden valgforsamlingen begynder, skal valgbestyrelsen sørge for, at de mødedeltagere, der har valgret på valgforsamlingen, markeres i den elektroniske valgliste eller afkrydses på en udskrevet valgliste. 

Mødedeltagere med valgret skal legitimere sig ved at oplyse sin fødselsdato, hvorefter valgbestyrelsen afkrydser vedkommende på valglisten. Mødedeltageren skal i øvrigt på forespørgsel give oplysning om sit navn og sin bopæl. Hvis der er tvivl om en mødedeltagers identitet, skal denne fastslås, om fornødent ved fremlæggelse af dokumentation i form af sundhedskort, pas eller kørekort.

Når valgretten er kontrolleret, udleverer valgbestyrelsen stemmesedler til den pågældende. Valgbestyrelsen skal under valgforsamlingen påse, at det kun er personer, der fremgår af valglisten, som afgiver stemmer ved afstemningerne.


Afvikling af valgforsamlingen

Valgforsamlingen skal afvikles efter en fast dagsorden.

Valgforsamlingen indledes med, at der vælges en dirigent. Dirigenten må ikke være medlem af valgbestyrelsen. Dirigenten leder valgforsamlingen og er sammen med valgbestyrelsen ansvarlig for afviklingen af afstemningerne.

På valgforsamlingen orienterer formanden for menighedsrådet om menighedsrådets opgaver, kompetencer og hidtidige arbejde. 

Dagsorden for valgforsamlingen:

  1. Velkomst ved valgbestyrelsen.
  2. Valg af dirigent.
  3. Formanden for menighedsrådet beskriver menighedsrådets opgaver, kompetencer og hidtidige arbejde.
  4. Opstilling af kandidater til menighedsrådet.
  5. Kandidaternes egen præsentation.
  6. Debat og mulighed for spørgsmål til kandidaterne.
  7. Gennemgang af afstemningsreglerne ved valgbestyrelsen.
  8. Skriftlig og hemmelig afstemning.
  9. Optælling af stemmer og annoncering af afstemningsresultatet ved valgbestyrelsen.
  10. Valg af stedfortrædere efter samme procedure.
  11. Valgbestyrelsen orienterer om resultatet af valgforsamlingen samt om muligheden for afstemningsvalg og fristen for at indlevere en kandidatliste.
  12. Eventuelt.

AFSTEMNINGEN TIL DET NÆSTE MENIGHEDSRÅD

Afstemning

Valgbestyrelsen orienterer om afstemningsreglerne:

  1. Afstemningen er skriftlig og hemmelig.
  2. Hver stemmeberettiget kan stemme på op til det antal kandidater, der svarer til halvdelen af pladserne i menighedsrådet. Skal der vælges et ulige antal menighedsrådsmedlemmer, rundes resultatet op.
  3. Hver stemmeberettiget kan ikke afgive mere end 1 stemme på hver kandidat.
  4. Der kan afgives blanke stemmer.

Valgbestyrelsen skal sørge for stemmesedler af uigennemsigtigt papir og med et særkende. Stemmesedlerne uddeles sammen med skriveredskaber af valgbestyrelsen. Valgbestyrelsen skal sikre, at der foreligger forskellige stemmesedler til valg af kandidater og valg af stedfortrædere samt til en eventuel yderligere afstemningsrunde. 

Valgbestyrelsen skal sikre, at der ydes den fornødne hjælp til personer, der har behov for hjælp til afstemning. 

Eksempler på hvor mange stemmer en stemmeberettiget har:

Eksempel 1Menighedsrådet har 8 valgte medlemmer. Hver stemmeberettiget kan stemme på 8 x ½ = 4 kandidater

Eksempel 2Menighedsrådet har 11 valgte medlemmer. Hver stemmeberettiget kan stemme på 11 x ½ = 5,5 = 6 kandidater.

 

Stemmeafgivelse og mulighed for at stemme ved fuldmagt

Valgret udøves ved personligt fremmøde på valgforsamlingen.

Det er dog muligt at stemme ved skriftlig fuldmagt, når det kan dokumenteres, at vælgeren på grund af lovligt forfald er forhindret i at deltage i valgforsamlingen. Lovligt forfald foreligger, når en vælger er indlagt på sygehus, indsat i fængsel eller bor på plejehjem, beskyttet bolig, boformer for voksne med handicap og almene ældreboliger som nævnt i §26 i lov om valg til menighedsråd.

Valgbestyrelsen beslutter på valgforsamlingen, om betingelserne for at stemme med fuldmagt er opfyldt. Fuldmagten skal være udfyldt på en af Kirkeministeriet godkendt blanket og afleveres til valgbestyrelsen.

Valgbestyrelsen udleverer stemmemateriale til den vælger, der skal udøve stemmeretten for fuldmagtsgiver. 


Optælling af stemmer

Det er valgbestyrelsen, der indsamler og tæller stemmerne.

Hvis der er tvivl om en stemmeseddels gyldighed, tager valgbestyrelsen stilling til, om stemmesedlen skal anses for ugyldig eller ej. En stemmeseddel er ugyldig:

  1. når der på grund af stemmesedlens udseende er grund til at antage, at den ikke er udleveret og udfyldt på valgstedet,
  2. når det ikke med sikkerhed fremgår, på hvilke(n) kandidat(er) vælgeren har villet stemme,
  3. når der på stemmesedlen er skrevet, tegnet eller på anden måde anbragt noget, f.eks. forskellige skriftfarver, der giver stemmesedlen et særpræg, eller
  4. når stemmesedlen er revet itu.

Den kandidat, der har fået det største antal stemmer, er først valgt og dernæst den, der har næstflest stemmer og så fremdeles i den rækkefølge, antallet af stemmer berettiger til, indtil der er valgt et fuldtalligt menighedsråd

En kandidat skal have fået mindst én stemme for at kunne erklæres som valgt. Ved stemmelighed afgøres rækkefølgen ved lodtrækning.

 

Evt. anden afstemningsrunde

Såfremt der ikke i første afstemningsrunde afgives stemmer på tilstrækkeligt mange kandidater til at danne et fuldtalligt menighedsråd, er de kandidater, der blev valgt ved første afstemningsrunde, valgt til menighedsrådet, og der gennemføres endnu en afstemningsrunde efter samme model mellem de øvrige kandidater.

Hvis der fortsat ikke vælges tilstrækkeligt mange kandidater til at danne et fuldtalligt menighedsråd, eller hvis der ikke er opstillet tilstrækkeligt mange kandidater, indkaldes til en ekstraordinær valgforsamling.

 

Afstemning om stedfortrædere

Efter valg af menighedsrådet foretages der opstilling og afstemning om stedfortrædere på samme måde som beskrevet ovenfor. Der kan både stemmes på de personer, der ikke blev valgt til menighedsrådet, og på personer, der blot ønsker at opstille som stedfortrædere. 

EKSTRAORDINÆR VALGFORSAMLING

Ekstraordinær valgforsamling

Bliver menighedsrådet ikke fuldtalligt ved valgforsamlingen, skal der afholdes en ekstraordinær valgforsamling.

Valgbestyrelsen skal indkalde til den ekstraordinære valgforsamling senest en uge efter den ordinære valgforsamling, dvs. senest tirsdag den 22. september 2020. Bekendtgørelsen skal ske på samme måde som ved den ordinære valgforsamling.

En ekstraordinær valgforsamling skal afholdes tirsdag den 6. oktober 2020. I flersognspastorater, hvor der skal afholdes ekstraordinær valgforsamling i flere sogne, kan en ekstraordinær valgforsamling afholdes en anden dag i samme uge, dvs. i perioden tirsdag den 6. oktober til søndag den 11. oktober 2020.

På den ekstraordinære valgforsamling, som afvikles på samme måde som den ordinære valgforsamling, foretages der alene udfyldningsvalg. Der stemmes således kun om ledige pladser i menighedsrådet og eventuelt yderligere stedfortrædere.

Valgbestyrelsen indfører resultatet af valgforsamlingen i menighedsrådets beslutningsprotokol. Beslutningsprotokollen underskrives af valgbestyrelsen og dirigenten som afslutning på valgforsamlingen. Valgbestyrelsen sørger for, at resultatet af valgforsamlingen indtastes i Valgsystemet.

HVIS DER IKKE VÆLGES NOK TIL ET FULDTALLIGT MENIGHEDSRÅD

Jf. Kirkeministeriet:

 

Hvis I skal have ny- eller udfyldningsvalg

Hvis I skal have ny- eller udfyldningsvalg

Hvis der ikke dannes et fuldtalligt menighedsråd til valgforsamlingen, skal der afholdes ekstraordinær valgforsamling. Vejledning til at afholde ekstraordinær valgforsamling finder du under kategorien "valgforsamling".

Hvis hverken den ordinære valgforsamling, den ekstraordinære valgforsamling eller et evt. afstemningsvalg fører til dannelse af et menighedsråd, eller der ikke dannes et fuldtalligt menighedsråd, er det biskoppen, der beslutter om der skal udskrives nyvalg eller udfyldningsvalg. Regler herom finder du på denne side.


Nyvalg

Fører det ordinære valg ikke til dannelse af et menighedsråd, udskriver biskoppen nyt valg. Fører nyvalget ikke til valg af nogen medlemmer, mister menigheden sin indstillingsret ved præstevalg. Biskoppen beslutter, hvilket andet menighedsråd der skal varetage menighedsrådets funktioner i valgperioden.

 

Udfyldningsvalg

Fører det ordinære valg ikke til dannelse af et fuldtalligt menighedsråd, beslutter biskoppen, om

  1. menighedsrådet skal dannes af de valgte medlemmer og præsten eller præsterne eller
  2. der skal udskrives udfyldningsvalg.

Fører nyvalg eller udfyldningsvalg ikke til dannelsen af et fuldtalligt menighedsråd, beslutter biskoppen, om

  1. menighedsrådet skal dannes af de valgte medlemmer og præsten eller præsterne eller
  2. menighedsrådets funktioner skal varetages af et andet menighedsråd i valgperioden.

Henlægges menighedsrådets funktioner til et andet menighedsråd, tiltræder de valgte medlemmer og præsten eller præsterne det pågældende menighedsråd som medlemmer for denne valgperiode.

Fører to på hinanden følgende ordinære valg ikke til dannelsen af et fuldtalligt menighedsråd, indstiller biskoppen til kirkeministeren, hvorvidt menighedsrådskredsen skal lægges sammen med en anden menighedsrådskreds.

MULIGHED FOR AFSTEMNINGSVALG MED LISTE

Mulighed for at udløse et afstemningsvalg

Valgbestyrelsen skal sammen med offentliggørelsen af resultatet af valgforsamlingen bekendtgøre, at der senest 4 uger efter valgforsamlingen, dvs. senest tirsdag den 13. oktober 2020, kan indgives en kandidatliste og dermed udløses afstemningsvalg.

Af bekendtgørelsen skal det fremgå, hvor mange medlemmer der skal vælges til menighedsrådet, hvor mange stillere, der skal underskrive kandidatlisten, menighedsrådets funktionsperiode, hvor og hvornår kandidatlisten kan afleveres, og at kandidatlisten skal udarbejdes på en af Kirkeministeriet godkendt blanket.

KLAGER OVER VALGET

Klager over valget

 

Klager over valgbestyrelsen og valget

Klager over valget, herunder over valgbestyrelsens afgørelser, indgives skriftligt til biskoppen senest en uge efter, at den samlede valgproces er afsluttet, dvs. senest tirsdag den 24. november 2020.

Inden biskoppen træffer afgørelse, indhentes valgbestyrelsens bemærkninger til klagen. 

Biskoppens afgørelse kan indbringes for kirkeministeren senest en måned efter, at afgørelsen er meddelt klageren. Såvel klageren som valgbestyrelsen kan indbringe biskoppens afgørelse for kirkeministeren.

Stiftsadministrationen skal senest ved udgangen af november 2020 markere i Valgsystemet, om der er modtaget en valgklage over valget i det pågældende sogn.