BABYSALMESANG STARTER IGEN TORSDAG 5 SEPTEMBER 2019 KL. 10.00!

 

Nyt hold babysalmesang starter torsdag den 5. september 2019 kl. 10.00.

Styrk dit barns opmærksomhed og motorik  

Babysalmesang er en hyggelig stund i et smukt rum, hvor du og dit barn kommer tættere på hinanden. Vi synger sanglege og salmer, lytter til spændende lyde i kirkerummet og opøver balance og nærvær i musikken. De ting, vi sammen laver til babysalmesang, kan du også bruge derhjemme efterfølgende.

Den bedste stemme i barnets øre er ikke den professionelle sangers, men lyden af mors og fars stemme. Der er altså intet krav om, at man skal kunne synge godt for at deltage, og du vil også selv lære noget undervejs.

Alder, varighed og indhold

  • Babysalmesang henvender sig til forældre med babyer i alderen 2-12 mdr.
  • Der er plads til 10 babyer på holdet.
  • Gruppen mødes i Jørlunde kirke 10 torsdage fra kl. 10.00-10.55. Dog ingen undervisning mellem jul og nytår.
  • Efter undervisningen byder kirken på kaffe/te/ småkager.

Babysalmesanginstruktør: Anne Katrine T. Brix.

Du kan kontakte mig på e-mail: jlkirke@gmail eller mobil 20 26 56 75.

Tilmelding

Du tilmelder dig ved at sende en mail til jlkirke@gmail.com med følgende info:

  • Navn på forældre og barn. 
  • Alder på barnet.
  • Din mailadresse og mobilnr.

Mailadressen bruges kun til information om babysalmesang.

Du vil få besked, om der er plads på holdet.