BØRNE- OG FAMILIEGUDSTJENESTER

 

Børne - og familiegudstjenester

En børne- og familiegudstjeneste er en kort gudstjeneste til børnefamilier, bedsteforældre og børnebørn samt børnene og deres faddere. Gudstjenesten er på børnenes præmisser, hvor der bliver bedt, sunget, fortalt bibelske historier i børnehøjde og velsignet. Gudstjenesten begynder i Jørlunde kirke kl. 17.30 og varer ca. 20-30 minutter, hvorefter vi går samlet over i Sognehuset og spiser sammen. Det hele varer cirka én time.

Hvorfor Børne- og familiegudstjeneste?

Enhver gudstjeneste søndag formiddag er for alle - men det er ikke altid, at den travle børnefamilie kan finde tiden til at komme om søndagen. Derfor er familiegudstjenesterne et ekstra tilbud til alle børnefamilier i deres travle hverdag, hvor kirken tilbyder fortælling og sang med efterfølgende fællesspisning. Alle er velkomne!

PS. Man må meget gerne tilmelde sig spisningen, senest dagen før, til Marika Thinggard på mobil 20 26 56 75 eller på mail: jlkirke@gmail.com

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sognepræsten

NB. Børne- og familiegudstjeneste tidspunkter:
Se datoerne under Gudstjenester