|
Adresse Jørlunde Sognehus, Bygaden 26, Jørlunde, 3550 Slangerup. Telefon: 4733 4887 Bestilling pr. e-mail: sognehus@joerlundekirke.dk.
Faktuelle oplysninger Sognegården består af en stor og en lille sal adskilt af en foldedør. Salene er godkendt til max. 150 personer inkl. personale. Der er service til ca. 100 personer. Der er desuden køkken og depotrum. Toiletter er placeret i kælder, nyt handicaptoilet i stueetagen. Yderligere et handicaptoilet findes i graverbygningen på østsiden af parkeringspladsen. Desuden kontorlokale til personale. Se øvrige faciliteter her.
Sognehusets brug og formål Jørlunde Sognehus ejes af Jørlunde Kirke og administreres af menighedsrådet, der fastsætter retningslinjer for sognehusets benyttelse. Det er menighedsrådets ønske, at sognehuset bruges til kirkelige og folkelige aktiviteter og dermed styrker det kulturelle liv i sognet.
Sognehuset kan udlejes til afholdelse af private fester.
Jørlunde Sognehus udlejes uden personale - lejer skal altså selv stå for opstilling af borde/stole m.v. samt træffe aftale med evt. personale. Adgang til depot aftales med administrator.
Intern brug af sognehuset forstås som arrangementer under præst eller menighedsrådet, eller som de ansatte er en del af. Interne brugere har førsteprioritet.
Ekstern brug af sognehuset forstås som mindesamvær efter bisættelse/begravelse, dåbs- og bryllupsreceptioner, interesseorganisationer, lokale foreninger, private fester m.v.
Eksterne brugere kan, hvis menighedsrådet vurderer at et arrangement er af folkekirkelig interesse, låne sognehuset vederlagsfrit mod kun at betale faktuelle omkostninger.
Eksempel på eksterne lånere er organisationer, der arbejder ud fra Folkekirkens bekendelsesgrundlag, gæster fra andre folkekirkemenigheder, diakonalt eller socialt kirkeligt arbejde.
Særlige regler for leje af Jørlunde Sognehus i forbindelse med mindesamvær: Ønsker de pårørende selv at stå for hele arrangementet, herunder også rengøring, vil dette blive imødekommet fra menighedsrådets side mod, at der betales depositum. Ved mangelfuld rengøring vil faktuelle omkostninger dertil blive fratrukket depositum.
Enhver brug af sognehuset finder sted efter aftale med den af menighedsrådet udpegede administrator. Tvivlsspørgsmål afgøres af menighedsrådet.
Økonomi Det er en forudsætning for leje af Jørlunde Sognehus, at regler for skat og moms overholdes. For at dokumentere dette, skal der på forlangende af menighedsrådets repræsentant forevises dokumentation for at det overholdes.
|