|
Jeg har fået bevilget studieorlov fra 15. marts til 15. juni. I hans fravær vil der blive ansat en vikar – desværre kender vi ved redaktionens afslutning endnu ikke navnet på vedkommende. Menighedsrådet håber, at alle vil tage godt imod ham eller hende – uanset hvem det bliver!
Formålet med studieorloven er at skrive en bog om vielsestalen og vielsestalens teologi.
Bogen skal indeholde ca. 20 vielsestaler af forskellige, nøje udvalgte præster, og et grundigt og forhåbentligt inspirerende afsnit om vielsestalens teologi og de muligheder for at forkynde kristendom, som situationen tilbyder. Det er dette afsnit, jeg skal forfatte i min studieorlov.
Meget af tiden vil jeg tilbringe i Berlin, da en af de førende tyske teologer på det her felt er professor i praktisk teologi på Humboldt-universitetet. Jeg vil dog kigge hjem engang imellem. Bogen skal udkomme i sensommeren på forlaget Aros.
Peter Nejsum
|