Til forsiden

Opdateret 23/12/11

El

Her er du:

 > Forsiden  > Kirken  > El

Kirken fik el for 90 år siden

Noget af det første der blev fjernet i forbindelse med klargøring til restaurering af kirken var de gamle el-blykabler. Af kirkens arkiv fremgår det, at Jørlunde Kirke fik elektrisk belysning  i 1923, og i den i den forbindelse blev der indlagt el i blykabler.
 

Installationen omfattede

  • 1 jernlampet med armatur
  • 1 loftslampe til våbenhus
  • 1 væglampe til talerstol
  • 1 klaverlampe til orgel
  • 1 væglampe til tårntrappe
  • 1 snorpendel til klokkerum
  • 1 loftsbelysning til koret
  • 1 loftsbelysning til tårnet
  • montering af eet styk 16 lys kirkekrone
  • montering af eet styk  8 lys kirkekrone
  • alt forsynet med metaltrådslamper.

Endvidere opsattes en måler og anlægget udførtes i overenstemmelse med elektricitetskompagniets forskrifter. Installationen blev udført af elektricitetsværksbestyrer og aut. Installatør Valdemar Hansen, Slangerup. Prisen var kr. 835,- Omregnet til 2002 priser er det ca.  45.000 kr. Var det kostbart? En faglært arbejders årsløn dengang var på ca. 1.000 kr. Altså i 2003- penge ca. 55.000 kr. Så det var en stor udgift for sognekassen.

Det var elværket i Slangerup som forsynede Jørlunde med strøm. Elværket eksisterede indtil midten af 30’ erne, hvor det blev opkøbt af NESA.  Dette sidste er fundet i bogen ”Landsbyen Slangerup”, som har et helt afsnit om elværket. Bogen er udgivet af Historisk forening, og kan stadigvæk købes hos formanden i frisørforretningen, Kongensgade 2.

Arkivar Jørgen Bager

Jørlunde Præstegård, Bygaden 28C, Jørlunde, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 40 11