|
At købe en kvinde
Ved årets sommerhøjskole blev et af de indlæg, der gjorde størst indtryk, forfatter og tidligere prostitueret Odile Poulsen, som talte under overskriften ”Kan man købe en kvinde?”. Svaret er som bekendt, at det kan man. Prostitution er lovligt i Danmark. det er – naturligvis – ulovligt at tjene på andres prostitution, men lovligt at tjene på sin egen. Så længe man betaler skat og moms til tiden, blander myndighederne sig ikke. Men det er – med Paulus ord – ikke alt der er tilladt der er gavnligt. Odile Poulsen er ikke i tvivl efter at have prøvet det på sin egen krop: Prostitution er en uting, der skal bekæmpes.
Den lykkelige luder
Det stærke ved Odile Poulsen vidnesbyrd er, at hun ikke var en sølle narkoluder, der i alt for stramme bukser vakler fra bil til bil i Skelbækgade på Vesterbro for at skaffe penge til det næste fix. Hun var heller ikke en handlet kvinde, der var ingen brutale bagmænd, ingen bundløs gæld til kreditorer af den slags der ikke sender rykkere i rudekuverter, men anderledes håndfast sørger for at afdragene falder til tiden. Nej, Odile Poulsen var såkaldt ”luksus-luder” – uden at der ifølge hende selv var noget som helst ”luksus” over det. Hendes kunder var veluddannede, velbeslåede, vellugtende forretningsmænd og den slags – og priserne i den dyre ende. Alligevel tøver hun ikke med at kalde prostitution for vold mod kvinder. Det er prostitutionen i sig selv, det er galt med, ikke kun alle udenomsværkerne. Derfor gør Odile Poulsen op med myten om ”den lykkelige luder”.
Milde mammon!
Det handler om penge. Ingen kan tjene to Herrer, siger Jesus. I kan ikke tjene både Gud og Mammon. I Jesus’ forkyndelse er der i det hele taget en skepsis overfor rigdom og penge. Det ”oversættes” gerne som en advarsel mod materialisme, men i virkeligheden er det noget andet, der er på spil. Skal man forstå, hvad prostitution er, må man forstå hvad penge er, for det er penegene der gør forskellen.
Hvad er penge egentlig? Penge er først og fremmest et genialt middel til at bytte varer og tjenesteydelser. I stedet for at man bytter med noget den anden har, fastsætter man en pengeværdi, giver ham de aftalte beløb, som han så kan købe noget andet for. Al handel er jo i grunden et bytte: Hvis jeg har æg fra min høns kan jeg bytte dem til mælk hos en, der har en ko, hvis jeg kender én, og han gerne vil bytte. Så kan vi tinge om, hvor mange æg han skal have for en liter mælk. Hvis jeg vil have udskiftet nogle knækkede fliser i mit badeværelse kan jeg finde en murer og spørge om han ikke vil gøre det for mig, så gør jeg noget andet for ham, klipper hans hæk, lærer hans børn at danse lanciers, forsyner ham med hjemmebrygget øl eller hvad vi nu kan blive enige om. Vi bytter så at sige. Det forudsætter at jeg kender en murer, og selvfølgelig at han er interesseret i noget af det, jeg kan tilbyde.
Frihed fra næsten
Det smarte ved penge er, at de udgør en fælles tredje instans, som man kan omregne værdien af forskellige varer og tjenesteydelser til. Det er ufattelig smart, for så kan jeg få udskiftet fliser og få mælk uden personligt at kende nogle murere eller landmænd, der er mig venligt stemt, og interesseret i noget af det jeg kan tilbyde. Ja, jeg behøver slet ikke have noget med dem at gøre, jeg kan bare betale dem den pris, de forlanger, og har til gengæld ret til at forvente, at jeg får det, jeg har betalt for. Penge betegner en frihed fra - det er deres kæmpe fordel, men også deres akilles-hæl.
Når man betaler for sex, køber man noget, der er meget værdifuldt og som kan være meget svært at få. Der er mange grunde til, at mænd opsøger prostituerede, måske har de ikke nogen partner, måske vil konen ikke lige det, de vil, eller måske er de for generte til at indvie hende i deres drømme, måske er de bare tiltrukket af det uforpligtende i forholdet. Uanset hvad det er, køber man et andet menneskes intimitet for at blive fri for at etablere den selv. Man køber frihed fra at skulle overbevise et andet menneske om, at sex med mig ville være dejligt. Man køber frihed fra at forholde sig personligt til den kvinde, der yder en det personligste af alt, nemlig intimitet, kærtegn og sex.
Man kan næsten sige sig selv, at man forkrøbler forholdet til et andet menneske, når man gør det mest personlige til noget man kan betale sig fra at forholde sig til. Det er nemlig det, det medfører at gøre sex til en vare. For at det skal kunne fungere for den prostituerede, må hun lyve for sig selv, og sådan opstår myten om ”den lykkelige luder”. For at overleve må hun skille ting ad, som hører meget tæt sammen, hun må gøre det personlige til noget upersonligt. Typisk trøster den prostituerede sig så med netop – de gode penge, det giver.
Nærhedens pris
Efter Odile Poulsens foredrag, blev hun bl.a. spurgt, hvad det havde betydet for hendes nuværende parforhold, at hun havde været prostitueret, og det svarede hun meget ærligt på. Det var også meget vanskeligt, fortalte hun, og det kunne kun lade sig gøre, fordi Hr. Poulsen er en meget tålmodig mand. Vanskelighederne bestod bl.a. i at skulle lære, at nærhed ikke var farligt. Hun skulle lære, at ikke at koble sig selv fra, når hun kom tæt på ham, sådan som hun havde vænnet sig til at gøre i intime situationer for at overleve.
Det er det, man sælger, når man sælger sig selv: Evnen til nærhed, hengivelse, intimitet. Man kan formulere det på en anden måde: Skal det være tilladt at købe dette af andre mennesker? Når nu det er forbudt at købe en nyre af et andet menneske, skal det så være tilladt at købe noget, der betyder at den anden mister evnen til nærhed?
Mammons magt
Prostitution viser mere tydeligt end noget andet, hvori pengenes dæmoniske magt består: De kan købe frihed fra den næste du er forpligtet på. Det som er pengenes fordel, deres upersonlighed, bliver deres største fare.
Derfor sammenligner Jesus med et magtforhold, hvor der kun gælder et enten-eller: Man kan ikke tjene både Gud og Mammon. Du kan ikke både være forpligtet på dit medmenneske – og købe dig fri.
Sognepræst Peter Nejsum
|
