Opdateret 20/01/11

Hvad mener folk om Folkekirken? Er den overhovedet folkelig? Hvis den er, hvorfor kommer der så ikke flere? Og hvis den ikke er, hvad er der så i vejen? Det er relevante spørgsmål, ikke mindst her op mod jul, der ubetinget er den mest folkelige af de kristne højtider.

Den 6. september blev der i Kerteminde afholdt en såkaldt ”borgerhøring” om Folkekirken. Kirkeministeren havde indsendt ca. 5000 invitationer til helt almindelige folkekirkemedlemmer, for at deres meninger om Folkekirken på bordet, hvad der jo i sig selv var en glimrende idé. Desværre var der kun mindre end 100, der havde lyst til at bruge en dag på det. Og desværre viste det egentlige formål med høringen sig at være, at kirkeministeren senere kunne iscenesatte sig selv som ”folkets” repræsentant overfor et ”fodslæbende” kirkefolk. Men ikke desto mindre kom der spændende resultater ud af høringen, synes jeg, som i høj grad giver anledning til eftertænksomhed.

Herunder kan man se en af arbejdsgrupperne konklusioner, under overskriften ”Reformation af Folkekirken”. Man skal ikke blive alt for forskrækket over den skarpe opstilling, for selve arbejdsformen lagde op til ret håndfaste udmeldinger om hvilke visioner man havde, hvad der var godt og hvad der skulle afskaffes.

Reformation af Folkekirken

Bibeholdes

Afskaffes

Jamen, det er ikke slet ikke kristendom der bliver tilbage! Alt det vi ikke kan lide, eller synes er svært at forstå, det skal bare afskaffes! Væk med det! Og alt hvad der bliver tilbage er Jesus som en flink, hippie-agtig fyr, der forkynder fred, kærlighed og tilgivelse, og som vi alle sammen kan lære enormt meget af! Meget kan man sige, men det er da vist svært at komme helt udenom korsfæstelsen, hvis det stadig skal gælde som kristendom, eller hvad? Og hvad skal alle mulige andre trosretninger i Folkekirken? Islam? Buddhisme? For slet ikke at tale om forestillinger som fx karma-læren, der strider lodret mod centrale kristne forestillinger?

Ja, det er meget nemt at blive forskrækket. Skulle man modsat være enig i høringsgruppens svar, og synes at det var på tide, at nogen sagde sådan, så må det nok siges, at det altså ikke er kristendom der forkyndes i den Folkekirke, man forestiller sig. Der er en bekendelse og en tradition man er forpligtet på, og man kan ikke bare ”afskaffe” skabelsesberetningen, korsdøden eller hvad det nu er, selvom det ikke falder i folks smag.

Forskellige reaktioner

Hvad skal man stille op? Nogle af kirkens folk har fornærmet lagt hænderne over kors. Folk har ikke fattet noget som helst, og at det er dem det er i vejen med. Et nyt folk, tak! Og så at man af samme grund burde nedlægge Folkekirken, så de få kristne, der ved hvad det drejer sig om, kan samle sig i frimenigheder og holde gudstjeneste sammen, uden at risikere at møde nogen af de andre.

Men ellers må man tage til efterretning, at sådan mener man. Andre har da også den noget mildere reaktion, er den opdragende, pædagogiske, hvor mantraet er: Undervisning. De må undervises! Vi må lære dem hvad kristendom går ud på, og det kan ikke gå hurtigt nok! Men spørgsmålet er om folk vil belæres. Det er i hvert fald ikke undervisning der efterlyses i folkehøringens svar, så synspunktet, så sympatisk det end er, opererer stadig med en slags umyndiggørelse af folk: Nu skal vi lære dem! Folk vil snarere have plads til egne synspunkter, end en belæring om sand kristendom, og de mange undervisningstilbud der faktisk findes, har jo ikke afhjulpet den store uvidenhed.

Hvad så?

Kirken bliver nødt til at tage folkehøringens svar til efterretning, alt andet ville være arrogant - og ufatteligt dumt. Det betyder ikke, at man nu må hælde alt det dogmatiske arvegods ud skraldespanden, og lave alting om for at det kan glide lettere ned. Men det betyder at man må se nøje efter de steder hvor kirke og folk kan mødes. Fx er det da positivt at folk tilsyneladende opfatter Folkekirken så rummelig at de mener den kan eller bør rumme alle trosretninger. Det skal den selvfølgelig ikke, men det viser en tillid til kirken hos den enkelte, der siger at der også er plads til min egen tro, hvad den så end går ud på, eller burde være det.

Det ser i det hele taget ud til at være vigtigt, at man selv vil til orde, for det er vigtigt hvad man selv synes. Er det galt? Nej,  men det er på den anden side heller ikke tilstrækkeligt, for kirken har også et evangelium at forkynde, og siger derfor altid noget andet end man kan sige sig selv. Når nu vi tror at dette evangelium rummer de bedste svar på et menneskes eksistentielle spørgsmål, så burde kirken heller ikke være bange for at lade folks egne meninger komme meget mere til orde, ikke for at de skal belæres, men for at de skal overbevises. Det er en krævende opgave, men nødvendig. At skabe plads for den slags dialog, kunne kirken sagtens blive bedre til.

Kristne grundbegreber

Endelig synes jeg også det bør vække til eftertanke at en række kristne grundbegreber opfattes så negativt eller uforståeligt, at de helt skal afskaffes. Ord som ”kødets opstandelse” , ”fortabelse”, ”synd” og flere andre, er tunge at danse med, men endnu vanskeligere at undvære. Har kirken ikke været god nok til at formidle hvad det er for grundlæggende menneskelige erfaringer, de ord forholder sig til? Har kirken selv veget tilbage for at forklare dem, og vriste dem fri af af de fordomme der klæber til dem, af lutter iver efter ikke at støde nogen væk? Undvære begreberne kan vi nemlig ikke – og det kan intet menneske når det kommer til stykket.

Rapporten fra høringen kan i sin helhed kan findes på nettet på adressen: www.km.dk/borgerhoering/idekatalog1.htm.

Der blev i øvrigt også opsat en idékasse i Kerteminde. Her kom mange besynderlige ideer og forslag, men også enkelte tankevækkende. Som den der skrev, at en god prædiken skal være som en lårkort nederdel: Lang nok til at dække det væsentlige, men kort nok til at holde interessen fangen!

Sognepræst Peter Nejsum

Link til forrige kirkeblads artikel

Jørlunde Præstegård, Bygaden 28C, Jørlunde, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 40 11