Sognepræst Victor Greve, Jørlunde Præstegaard, Bygaden 17, 3550 Slangerup

Tel. 47334011 eller mobil 51502579, vim@km.dk

PRÆSTENS KLUMME

Slå korsets tegn, Danmark, og vejen er banet for EM-deltagelse!

Fodbold i VM er for længst forbi, og Danmark var ikke med. Ja, verden er uretfærdig! Men så har vi jo kunnet beundre tyskerne, som fortjent blev verdensmestre og endda formåede at tryne de brasilianske boldspillere, som desværre ikke kunne leve op til deres vanlige standard og deres tekniske finesser.

Men hvorfor var Danmark ikke med til VM? Er det, fordi vi var for dårlige? Eller var de andre bedre? Eller var Gud ikke på vores side?

Når vi ser de sydamerikanske og sydeuropæiske fodboldspillere, så hersker der ingen tvivl om, at Gud er med dem. Inden de går på banen, slår de korsets tegn for deres bryst og kysser deres guldkors. At slå korsets tegn forbinder vi protestanter oftest med en gudstjeneste, hvor præsten, efter velsignelsen, gør korstegn eller i forbindelse med dåb.

At slå korsets tegn for sig er ikke et fast ritual, som har vundet indpas i den protestantiske befolknings hverdag, om end Martin Luther i sin lille Katekismus anbefaler, at man skal ”gøre det hellige korsets tegn for sig” under sin morgen- og aftenbøn. At slå korsets tegn har en lang tradition bag sig og kan føres tilbage til oldkirken, og det har sin oprindelse omkring Jesu tid. Op igennem historien har måden at gøre korets tegn på ændret sig. Man diskuterede, hvad sand kristendom var, og i den forbindelse blandt andet to-naturlæren: Om Jesus Kristus både er sand menneske og sand Gud eller kun én af delene. Som bekendt sejrede to-naturlæren, og som tegn på at de tilsluttede sig to-naturlæren, brugte de pegefinger og langfinger til at slå korsets tegn for sig og dermed vise, at Jesus Kristus forenede det guddommelige og det menneskelige i sig. Senere hen kom Treenigheds- spørgsmålet, hvilket nu medførte, at man brugte tre fingre, idet man udstrakte tommeltot, pegefinger og langfinger, mens ringfinger og lillefinger bøjes. Med denne bevægelse bekendte man udadtil sin tro, og samtidig virkede det også som et værn mod det onde.

Uanset hvorledes du slår korsets tegn, så findes der ikke en forkert måde at gøre det på, bare du gør det. Måske det danske fodboldlandsholdhold skulle overveje det, for så vidt jeg ved, har det indtil videre fungeret fortræffeligt for det tyske landshold, hvor der faktisk var flere spillere, som praktiserede dette ritual inden kampens begyndelse, - selvom det måske skyldtes andre faktorer, at de blev verdensmestre! Men, man ved jo aldrig, om det vil hjælpe, før man har prøvet det - Ikke sandt Danmark! 

Når jeg kører i min bil og skal til at overhale, slår jeg ubevidst korsets tegn for mit bryst, i håb om at jeg når at overhale, inden en modkørende bil torpederer mig. Indtil videre har det hjulpet. Og så længe jeg ikke har råd til en hurtigere bil, må jeg nøjes med at slå korsets tegn for mit bryst. Og det er da heller ikke så ringe endda. Prøv det! Og husk, vi er alle vindere i Guds øjne!

Victor Greve