Sognepræst Victor Greve, Jørlunde Præstegaard, Bygaden 17, 3550 Slangerup

Tel. 47334011 eller mobil 51502579, vim@km.dk

PRÆSTENS KLUMME

 

 Det kimer nu...

 

Hip hurra det’ Jesu fødselsdag det er i dag den dag, han kom frem og sa’e:

Jeg kommer langvejs fra, sig nu pænt goddag til mig.

Sådan en dag som nu den i dag,

den sku’ man bare ha’ mange flere af,

jeg stemmer for, og ja, den er sikker, hva’ med dig?

Hip hurra, det er Jesu fødselsdag!

Se, nu skal jeg ikke kunne sige, om det var nøjagtig denne fødselsdagssang, som Josef og Maria, sang for Jesus, da han blev født i det herrens år for godt 2000 år siden. Men englene sang dog højlydt for hyrderne og forkyndte: ”Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket. I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, i får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe”.

I en afsides krog af verden, født af en fattig kvinde i en lille beskidt stald kom et under til verden; ”For et barn er født os, en søn givet os”. 

Med Jesu fødsel åbnede Gud på én gang himlen og lod sig indskrive i menneskets historie, som noget uigenkaldeligt sandt, der én gang for alle åbenbarede sig i vort jordiske liv og levned, som den største julegave af dem alle; nemlig den sande og eviggyldige kærlighed, der tror alt, håber alt og udholder alt; inkarneret i det på én gang guddommelige og sande menneske Jesus, som ved gerning og ånd rodfæstede sig i vore hjerter, som den inkarnerede sande kærlighed. Og derfor den kærlighed, vi aldrig skal være foruden, og altid give videre.

Som den sande kærlighed, hvis fundament ikke er herredømme og magt, men sårbarhed og afmagt, var og er han den, der på én gang talte om Guds kærlighed og levede den ud. Dvs. det liv, som Gud havde bestemt os alle til at leve fra begyndelsen: livet i kærlighed. Det guddommelige ved ham står altså ikke i modsætning til det menneskelige; men er tværtimod det sandt menneskeliges mulighedsbetingelse. Barnet julenat var og er den menneskelige Guds kærlighedserklæring til alle os. Denne frelser blev julenat lagt i menneskers hænder og dermed på et dybere plan skulle vise sig at være menneskets liv, der var lagt i Guds hænder. 

Tør du tro?

Spørgsmålet er bare: Tør du tro på det, tør du leve på den sandhed? Ja, det er op til dig, at tage imod denne kærlighedens fordring, der lyder fra Vor Herre! At, Du er elsket og aldrig glemt! 

I et gammelt folkeeventyr fortælles om en meget vis mand, som man altid spurgte til råds, fordi han gennemskuede alt. Også menneskers uærlighed. Men en dag var der én, som besluttede at lokke den vise mand i en fælde. Han ville fange en fugl; tage den i sine hænder og gå op til den vise mand og spørge: ”Er den fugl, som jeg holder skjult i mine hænder, levende?”

Hvis den vise mand svarede ”ja”, ville han gi’ fuglen et klem, så den døde. Men svarede den vise mand ”nej”, ville han åbne sine hænder og lade den flyve. Som tænkt – så gjort. Den udspekulerede gik hen til den vise mand med den lille fugl, tæt lukket inde i sine hænder og spurgte: ”Du kloge og vise mand! Er den fugl, jeg holder i mine hænder, død eller levende?” Og den vise mand, så op på manden og svarede: ”Det er op til dig!”

I denne forstand er julens budskab virkelig den lille fugl, der lægges i vore hænder. De slappe, trætte hænder, den bløde barnehånd og de store skabende arbejdshænder. Det betyder, at det som er det mest afgørende i et menneskes liv, nemlig det, som det tror på, har sit sæde i hjertet, hvor kærligheden boer, hvorfra gerningerne udspringer og bliver til liv. Tør vi tro på det, sættes vor hjerte i frihed, som en fugl, der lukkes ud af sit bur og svinger sig glædesberust mod himlen, bevinget af kærlighedens spirende kim, der lod sig åbenbare julenat. 

At se med hjertet

Julen handler dybest set om, at lære at se med hjertet. Når menneskehjertet falder i takt med Jesu hjerteslag, da føres den guddommelige energi, som banker i hans hjerte over i os og tager bolig i os, og da fuldbyrdes de ord af Paulus: ”Ikke jeg lever, men Kristus lever i mig”. Når menneskehjerte møder menneskehjerte, da opleves der ofte en stor trøst, en sjælden ro, en dyb fred og glæde. Naturligvis fordi to mennesker mærker hinandens hjerteslag, hinandens liv, det menneskeliv, som er båret af kærlighed,

At se mulighed og lys forude. At se grund til tak og mærke hjertet hamre i brystet, det er der en stor, dyb og dejlig mening gemt i. Det er på den måde, vi bliver til rigtige mennesker, når vi tager imod og udlever kærligheden, Gud har givet os i Kristus. Som Søren Kierkegaard skriver: ”… den christelige kjerlighed bliver, og just derfor er den; thi hvad der forgaar det blomstrer, og hvad der blomstrer det forgaar, men hvad der er kan ikke besynges, det maa troes og det maa leves”. 

Det guddommelige budskab

Når du tør tro på det guddommelige budskab, som klingede udover tagene julenat, - når du tager ordene, om hans kærlighed til dig, ja, - så er du aldrig alene, - men, så har du virkelig mulighed for, at blive et helt menneske igen, og dermed stiller Gud dig i det forpligtende forhold, som hører vores liv til hver især. Hvordan livet end kommer til at forme sig og med de savn vi selv foranlediger og som vi selv kommer til at opleve, så har vi lov til, ja, pligt til at gemme disse ord i hjertet og gøre dem levende i vor dagligdag og dermed huske hinanden på, at Gud ved at lade sig føde julenat forpligtede sig på os, hvilket betyder, at vi forpligtes på forholdet til vores næste. For kærligheden tager julenat bolig i dit og mit hjerte, i den mørke nat, midt i en urolig verden. Og intet kunne tvinge den ud af denne verden. Hverken stald eller krybbe, kors eller død, kunne tvinge kærligheden i knæ, - for den sande kærlighed viste sig, at være den, der tror alt, håber alt, udholder alt. Og dermed den kærlighed, vi aldrig skal være foruden. 

Større hjertestarter end vor Herres kærlighed til dig, kan du ikke få, så kast dig ud i livet og lev livet, for det er dog den største julegave, du nogensinde får!

PS. Jeg skal huske at meddele, at der holdes juleaftensgudstjeneste i år 2014 den 24. december kl. 14.00 og kl. 15.30. Nåh, ja, Så er der for resten også et pat stykker forinden og efterfølgende, - ja, faktisk hver søndag året rundt, - så undgå juletravlheden og gå i kirke nu!

Hermed ønsker jeg Jer alle en glædelig jul samt et velsignet nytår!

Victor Greve

”Mit hjerte altid vanker i Jesu føderum, did samles mine tanker i deres hovedsum; dér er min længsel hjemme, dér har min tro sin skat, jeg kan dig aldrig glemme, du søde julenat”. 

Salme 125, vers 1, Hans Adolph Brorson